skip to Main Content
Brdr. Soldenfeldts Stiftelse Send en mail

Hvis man går langs søerne, lægger man mærke til Soldenfeldts Stiftelse, der skiller sig ud fra de andre bygninger ved dens arkitektur. Stiftelsen er en af H.B. Storcks fineste bygninger, opført i en stil inspireret af italiensk renaissance, men tilpasset danske forhold og dimensioner. De dekorative detaljer, relieffer og formsten på facaden er udført i rødt ler med motiver, der symboliserer de kvindelige dyder, som datiden opfattede dem.

Bygningen er firelænget og lukker sig beskyttende om en indre gårdhave, anlagt omkring et rundt springvand, med gange, træer, buske og planter – et smukt og roligt miljø midt i byens pulserende liv.

 

 

Ved ombygning og restaurering af den traditionsrige og atmosfærefyldte bygning i 2005 blev 99 lejligheder istandsat. Lejlighederne har en særlig charme, fordi mange af de oprindelige detaljer er bevaret: De gamle fyldningsdøre er i brug, gulvene med fine gamle planker blev afhøvlet og vinduerne nænsomt istandsat. Alle lejligheder blev forsynet med nyt køkken og et godt badeværelse. Stiftelsen fremstår i dag som et tidssvarende boligmiljø på en af byens mest attraktive adresser.

Soldenfeldts Stiftelse blev fredet i 1996.

Back To Top