Venteliste
Forventninger:
Vi ønsker beboere, der aktivt vil medvirke til at opretholde en del interessegrupper, et godt beboerdemokrati og en fondsbestyrelse, der består af beboerne. Du skal være interesseret i at arbejde for, at vi kan blive ved med at være et aktivt og demokratisk sted at bo.
Betingelser for at komme på ventelisten
- Opnotering på venteliste kan ske fra det fyldte 40. år.
- Ventelistekontingentet er i 2024 180 kr. p.a.
- Ledige lejligheder tildeles til den der har længst anciennitet på den eksterne venteliste.
- Det er ikke muligt at oplyse, hvor lang ventetiden er på en lejlighed.
I gennemsnit er der ca. 2 fraflytninger om året fra stiftelsen.
Betingelser for at bo
- Brdr. Soldenfeldts Stiftelse er ifølge fundatsen udelukkende for enlige kvinder over 50 år med mindst et års bopæl i Københavns Kommune umiddelbart før indflytning.
- Der må kun bo én lejer i hver lejlighed. Dette kan der ikke dispenseres fra. Gæster er selvfølgelig velkomne.
- Lejlighederne fungerer i øvrigt på lejelovens vilkår.
- Huslejen er pr. september 2023: 737,57 kr. pr. m2 pr. år.
Hertil kommer el, varme, gas og vand, som betales efter forbrug.
Der er 99 lejligheder, der varierer i størrelser fra 53,10 m2 til 149 m2.
Bemærk alle størrelser er angivet inkl. ca. 21 m2 fællesareal.
Det er tilladt at holde kat og fugl. Men ikke andre husdyr.
Bemærk:
Hvis du bor i en lejelejlighed i Københavns Kommune med bytteret, har du mulighed for at bytte, hvis du kan finde en beboer at bytte med, der iøvrigt opfylder kravene, som fremgår af fundatsen.